Arlas ledelse beder sine andelshavere om et ekstra årligt indskud på 300 mio. kr., men mælkeproducenternes kasse er tom.
"Det hænger ikke sammen. Vores samlede underskud i 2009 blev omkring 4,5 mia. kr. Vi har ganske enkelt ikke de penge, som Arla beder om," siger Peder Mouritsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, til Jyllands-Posten.
10 øre mere til selskabet
Arlas andelshavere modtager næsten hele Arlas indtjening gennem afregningsprisen, men Arlas ledelse ønsker imidlertid, at selskabets andelshavere for hver liter mælk, de har leveret, skal lade 10 øre stå i selskabet. Dermed fordobles andelshavernes årlige indskud til 600 mio. kr.
"Hvis man absolut vil følge den vej, er det i hvert fald en forudsætning, at indskuddet bindes på ejerbeviser, så det kommer til udbetaling, når andelshaverne forlader selskabet," siger Peder Mouritsen til avisen.
Vil have aktieselskab
Formanden beklager, at Arlas ledelse ikke vil danne et aktieselskab, hvor der kunne trækkes eksterne investorer ind i koncernen.
"Eksterne investorer kunne bære en del af investeringerne. Samtidig kunne de give ledelsen i Arla et kvalificeret modspil. Hvis en professionel ekstern investor så en idé i at skyde penge i eksempelvis vores forretning i Kina, ville det give os en større sikkerhed for, at investeringen faktisk var fornuftig," siger Peder Mouritsen.
mle