Miljøstyrelsen ligner et tæskehold, der banker kommunerne på plads i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug.
Så skarpt trækker formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Steen Gade (SF), sagen over for Politiken op, efter at pres fra styrelsen har fået Mariagerfjord Kommune til at ændre praksis og stille mere lempelige miljøkrav til landbrug, der udleder til den sårbare Mariager Fjord.
Kommunen har hidtil ment, at strammere krav var nødvendige, for at EUs habitatdirektiv om beskyttelse af sårbar natur kan overholdes, et synspunkt, der bakkes op af juraprofessor Peter Pagh, Københavns Universitet, som er ekspert i miljø- og EU-ret. Han er også meget kritisk over for Miljøstyrelsens udlægning af de afgørelser, der træffes af den højeste instans på området, Miljøklagenævnet.
Steen Gade:Miljøankenævnet skal vurdere sin egen praksis
Den kritik er Steen Gade (SF) enig i, skriver Politiken. Mange kommuner er usikre på reglerne, der er ændret en del gange. Steen Gade har ikke noget imod, at kommunerne vejledes om Miljøankenævnets afgørelser, men udlægningen skal være nævnets egen.
"Derfor vil jeg tage det ekstraordinære skridt at bede Miljø- og Planlægningsudvalget om at beslutte, at vi henvender os til Miljøklagenævnet med henblik på at få nævnets vurdering af dets egen praksis i forhold til Miljøstyrelsens vurdering", siger Steen Gade til Politiken.
Sagen understreger efter hans opfattelse, at Folketinget har brug for selvstændig juridisk ekspertise som udvalgene kan trække på som en form for modvægt til regeringen.
Diskussionen om miljøgodkendelser af husdyrbrug drejer sig først og fremmest om, hvordan kommunerne skal tage hensyn til sårbar natur til lands og til vands, der er beskyttet af EUs habitatdirektiv. Miljøstyrelsen mener, at disse hensyn som hovedregel er indarbejdet i husdyrloven.
Steen Gade frygter, at kommunerne senere kan blive tvunget til at købe miljøtilladelser tilbage fra landbruget for at redde vandmiljøet, sådan som det er sket i Holland, skriver Politiken.