Den nye fødevareminister, Henrik Høegh (V), har ansat Rulle Grabow Westergaard som ny særlig rådgiver. Det skriver Altinget.
Rulle Grabow Westergaard var fra 2005 til 2008 ansvarshavende redaktør for Landbrugsraadets blad, Foodculture.
Senere har hun en kort periode været kommunikationsdirektør hos Sterling Airlines og derefter kortvarigt selvstændig kommunikationsrådgiver. Sidst har hun været ansat hos hos Jøp, Ove & Myrthu.
Rulle Grabow Westergaard stillede i 2007 op som folketingskandidat for Venstre i Silkeborg. Hun er cand.mag. fra Københavns Universitet 1998.
Christopher Arzrouni, der var Eva Kjer Hansens særlige rådgiver, er ifølge Altinget blevet ansat som "særlig rådgiver" for Venstres folketingsgruppe.
hac