Årets gyllesæson venter lige om hjørnet. Men samtidig har frosten indtaget landet.
Derfor advarer Landboforeningen Midtjylland og Viborg Kommune nu i fællesskab mod at køre gylle ud på frossen jord, selvom det er lovligt at køre gylle ud på steder, hvor der ikke er risiko for afstrømning til åer og vandløb i tilfælde af tø eller regnskyl.
Ifølge formand for LandboMidtøst, Steen Vindum, så belaster gylleforureninger landbrugets image og skygger for miljøtiltag, som landbruget gennemfører i disse år.
Gik galt sidste år
I en pressemeddelelse peger LandboMidtøst på flere eksempler, hvor udbringningen gik galt sidste vinter og gyllen endte i vandløb.
Konsekvensen kan udover skade på miljøet være dyre regninger til beredskab, træk i landbrugsstøtten, bøder og evt. erstatningssager.
Landboforeningen og Viborg Kommune opfordrer derfor landmænd til at finde alternativ kapacitet, hvis gylletanken er fyldt op.
JJ