Uanset hvor logisk det er, at en landmandsfamilie skal hjælpes videre, kommer vi i de kommende måneder og år til at se, at ejendomme kommer til at skifte hænder, af hensyn til ejendommen.
Det forudså advokat Klaus Greve-Thomsen fra Advokatfirmaet Fink på Agerskovgruppens møde i Agerskov i dag.
"For bankerne er det ikke nemt. De er også jaget vildt," konstaterede Klaus Greve-Thomsen.
"Mange ansatte i bankerne lider af tapetsyndromet. De gør hvad de kan for ikke at blive set. Derfor træffer de beslutninger, der ikke giver anledning til løftede øjenbryn," sagde han.