Efter et par uger, hvor den tyske svinepris er racet et godt stykke foran den tyske, vender pilen nu modsat.
Mens den danske svinenotering blev sat op med 20 øre pr. kg torsdag, så forblev den tyske svinenotering uændret fredag.
Dermed er forskellen mellem dansk og tysk svineafregning nu kun 43 øre pr. kg mod 63 øre pr. kg i sidste uge, ifølge oplysninger fra Landbrug & Fødevarer, der hvert uge følger svinepriserne i Europa tæt og sammenligner den ud fra en formel, der tager hensyn til landenes meget forskellige måder at udregne svinepriser på.
Den danske afregningspris vurderes i øjeblikket at ligge på 10,88 kr. pr. kg inklusiv forventet efterbetaling, mens den tyske pris er på 11,31 kr. pr. kg.
I sidste uge lå de danske slagterier også efter den britiske og hollandske svinepris men foran svensk, spansk og fransk niveau.