Skal man træde ud af efterlønsordningen eller blive?
Ifølge teamchef for familie- og socialjura Ole Borring hos LandboSyd er der særlig god grund til at holde fast i ordningen, hvis man er født før 1956.
"Jeg vil sige, der er grønt lys til at blive i ordningen. Det er først, hvis man er født efter 1956, at det begynder at kunne diskuteres, om man skal træde ud," skriver han ifølge en pressemeddelelse fra LandboSyd.
Kan svare sig for flere
Det er dog ikke alle, som er født efter 1956, der bliver rådet til at hoppe ud af ordningen.
Ole Borring nævner eksempelvis, at hvis man er født i 1960 og vil have efterløn fra 64 år til pensionsalderen 67 år og har en pensionsværdi på en million, så vil den årlige efterløn i nutidskroner være 164.880 kr.
Over tre år bliver det til knap 500.000 kr., mens indbetalingen til ordningen samlet vil have været 114.000 kr. Så alt i alt vil man tabe ved at være udenfor efterlønsordningen.
Stor formue modregnes
Men hvis man har sparet en stor pensionsformue sammen, så kan det være en god ide at træde ud af ordningen.
Har man således mere end omkring 3-3,5 mio. kr. placeret i pensionsordninger, taler det ifølge Ole Borring således for, at man bør udtræde af efterlønsordningen og indkassere en skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.
En anden overvejelse kan dog også være, at efterlønsordningen giver mulighed for seniorjobs.
Eksempelvis skal kommunen tilbyde et seniorjob i op til fem år før overgang til efterløn, hvis man har været arbejdsløs og gået på dagpenge i en periode på eksempelvis to år før 60 års fødselsdagen.
JJ